Som tidligere ejendomsmæglere har vi set et behov for at styrke boligkøbernes position, når de skal købe bolig. Sælger har sin ejendomsmægler, men ofte står køber alene. Derfor er vi her.
Dansk Køberrådgivning blev stiftet, fordi vi selv har oplevet, hvor svært og uigennemskueligt et boligkøb kan være for boligkøbere. Mange købere føler sig alene over for mæglere og sælgere – og det ville vi ændre på. Vi brænder for at skabe tryghed i boligkøbet, så du kan fokusere på glæden ved at finde dit nye hjem.
Vi er uvildige rådgivere, og det betyder, at vi udelukkende arbejder for dig som køber. Aldrig for sælger eller ejendomsmægler. Vi står på din side hele vejen og sikrer, at du får den bedst mulige handel. Vores rådgivere er oftest uddannede ejendomsmæglere, der tidligere har arbejdet i de store, danske kædemæglere. Derfor kan vi rådgive vores kunder endnu bedre.
Som virksomhed, der hver dag hjælper mennesker trygt gennem boligkøb, ligger det os naturligt på sinde at støtte børn og familier, der står i livets sværeste situationer. Derfor er vi stolte over at bidrage til Team Rynkebys vigtige arbejde. Pengene går til organisationer, der yder uvurderlig støtte til børn med kritiske sygdomme og deres familier.
Efterspørgslen på vores rådgivning og ekspertise har fra starten ramt mange boligkøbere, der søger tryghed, sparring og rådgivning igennem boligkøbet. Derfor hjælper vi allerede nu flere hundrede kunder årligt med at købe den helt rigtige bolig på de bedste vilkår og til den rigtige pris.
Vores glade kunder er de bedste ambassadører, vi kan få. Derfor måler vi løbende kundetilfredsheden. Vi har allerede hjulpet hundredvis af boligkøbere med at spare penge og undgå dyre fejl. I mange handler har vi forhandlet besparelser hjem, der løber op i hundredtusindvis af kroner – og vigtigst af alt: vi har givet vores kunder ro i maven. Vi gør kun dét, der giver vores kunder værdi.
Udfyld formularen herunder. Vi vender tilbage snarest.
Vi glæder os til at høre fra dig